Ny styrkede læreplan

Kontakt os

Klippigården

Klostervang 46
6200 Aabenraa

Tlf.: 73768588
E-mail:
klippigaarden@aabenraa.dk

Åbningstider

Mandag  06:30 - 16:30
Tirsdag    06:30 - 16:30
Onsdag   06:30 - 16:30
Torsdag   06:30 - 16:30
Fredag     06:30 - 15:30

Download læreplanen her

Pædagogisk læreplan for Klippigården 2021

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske over¬vejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med ud­gangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pæda­gogiske mål for sammen­hængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendt­gørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formid­ler alle relevante krav til arbejdet med den pædago­giske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Derfor hen­vises der gennem skabelonen løbende til publikatio­nen. På sidste side i skabelonen er der yderligere information om relevante inspirationsmaterialer.

Hvem er vi?

Klippigården er en selvejende daginstitution med driftoverenskomst med Aabenraa Kommune.

Vi har en aktiv forældrebestyrelse. Vi er medlem af FDDB, hvor vi modtager administrationsbistand og sparring, deltager i ledernetværk. Derudover er FDDB et netværk på tværs af institutionerne for både personale samt bestyrelse.

Klippigården er beliggende i et lille velfungerende lokalsamfund i byen Kliplev i Aabenraa Kommune. Vi tager aktivt del i vores nærmiljø, f.eks. samarbejder vi med skolens bibliotek, lokalhistorisk museum ”Den Gamle Smedje”, hallen, samt handler ind lokalt i vores lokale Brugs. Vi deltager gerne i arrangementer f.eks. pyntning af juletræer, løb og hvad der ellers sker i byen.

Vi er et aldersintegreret dagtilbud, der vil være kendt for at være et pædagogisk dannelses- og læringstilbud af høj kvalitet, hvor personalet har en høj pædagogisk faglighed og nysgerrighed i deres tilgang til både børn, forældre, samarbejdspartnere og kollegaer. Alle medarbejdere har indgående kendskab til VækstModellen som anerkendende dialog redskab, den anvendes i forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde og internt i huset samt som planlægning og evaluering.

Det er vigtigt for os, at vores børn og forældre oplever Klippigården som et trygt, anerkendende og lærerigt miljø, med et stort fokus, og positivt syn, på det enkelte barn og familie. Vores mål er, at alle børn får lige chance for at udvikle sig i betydningsfulde fællesskaber gennem pædagogiske rutiner, leg samt pædagogiske aktiviteter. Vi er fordelt på 4 grupper, men i løbet af dagen vil børnene ofte deles i mindre grupper med fokus på f.eks. styrkelse af sproglige kompetencer, altid med afsæt i pædagogiske overvejelser.

Pr.1.8.2021 er vores i alt 55 børn fordelt på følgende grupper:

  • Larvestuen 0-2-årige: 2 pædagoger samt en medhjælper samt 13 børn.
  • Mini-sommerfugle 3-ca.3,5-årige: 1 pædagog, 1 pæd. assistent samt 12 børn.
  • Sommerfugle ca. 3,5- 5-årige: 2 pædagoger, 1 medhjælper (flex) samt 17 børn
  • Skovhytten 5-6-årige: 1 pædagog, 1 medhjælper samt 13 børn

Vores ledelsesteam udgør leder og souschef (ca. 3 timer), lederen dækker vikartimer på samtlige grupper for derved at være tæt på både børn, medarbejdere og forældre.

Vi har desuden en ”flyver” ansat til at hjælpe til med praktiske opgaver i hele huset, samt en køkkenassistent der søger for mad til vores vuggestuegruppe samt friskbagt brød til vores børnehave.

Der er mulighed for at tilmelde sit barn vores frivillige madordning i vuggestuen og frugtordning i børnehaven. Vores tilgang til måltiderne tager afsæt i vores mad og måltidspolitik; I Klippigården har vi fokus på stemning, positiv madro, madmod og madglæde.

Pædagogisk grundlag

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende¬tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.” ”De centrale elementer er:

  • Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
  • Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
  • Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
  • Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
  • Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
  • Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  • Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
  • Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
  • Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”

”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 14

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

De fem elementer:

  • Børnesyn
  • Dannelse og børneperspektiv
  • Leg
  • Læring
  • Børnefællesskaber.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 15 

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

Børnesyn

Vi ser barnet som et individ med iboende værdighed, autonomi og værdi i sig selv. Et hvert barn i Klippigården er værdifuld og lige meget værd sammen. Barnet skal mødes som det menneske, det er.

Vi går ind for retfærdighed, hvilket betyder, at alle børn skal opleve, at de har lige muligheder for at lykkes og være en del af fællesskabet. De voksne guider børnene i de forskellige oplevelser og rutiner, så børnene kan udforske og prøve af i sikre og trygge rammer. 

Vores mad – og måltidspolitik og søvnpolitik afspejler børnenes autonomi, hvor de mødes med tillid og tro på, at de spiser det, de kan og sover efter deres behov.
Vi ønsker, at hjælpe børnene med at være bevidste om at mærke deres krop, interoception, altså evnen til at mærke kroppens indre, dens signaler og hvordan de føles: mæthed, sult, tørst og træthed. 
Derfor tilbydes alle børn i Klippigården muligheden for at hvile sig.

I Klippigården presser vi ikke børnene til at sige undskyld.  Vi øver empati og at trøste hinanden.  De voksne hjælper børnene i konfliktsituationer og der snakkes om følelser og oplevelser. De voksne går foran og på den måde viser vi dem, hvordan man kan trøste, sige undskyld eller på anden klare en given situation/følelse.

Dannelse og børneperspektiv

I Klippigården arbejder vi fortsat med at se og møde barnet nysgerrigt og åbent. Det vil sige, at vi som voksne er ansvarlige for at undersøge barnets perspektiv og være åben for vores egne forforståelse og samtidig være villig til at modtage sparring for at sikre en høj pædagogisk faglighed, hvor et hvert barn mødes åbent og respektfuldt. 

Barnets dannelsesproces sker gennem hele dagen, da der opstår mange situationer i det sociale fællesskab, hvor børnene skal træffe beslutninger om, hvad der er rigtigt og forkert i forskellige situationer

Vi giver i dagligdagens situationer plads til, at det enkelte barn bliver set og hørt. For eksempel i samlingsstunden og Skovhyttens børnemøder, hvor vi har fokus på, at barnet udvikler følelsen af Selv og medbestemmelse. På ture ud af huset, til steder som den gamle smedje, biblioteket på skolen, legepladsen, biografen og til den lokale Brugs, understøtter vi børnenes læring og dannelse, ved at guide dem i, hvordan vi agerer i det offentlige rum. Børnene spejler sig i de voksnes handlinger, samt får hjælp til at lære, hvordan vi regulerer os og hvordan vi møder andre mennesker.

Som led i den pædagogiske praksis og dannelse benytter vi os af digitale redskaber som en del af læringsprocessen og derved understøtter børnenes interesse og nysgerrighed, når vi leger, undersøger og lærer.
vi er opmærksomme på, at redskabet ikke må eller skal stå alene, men netop er et værktøj, vi kan tage frem, når det giver mening.

Leg

Legen er en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af hverdagen i Klippigården på samtlige grupper. Vi vægter, at der skal være plads til børnenes spontane og selvorganiserede leg, samt det pædagogiske personales rammesatte leg. Det pædagogiske personale understøtter legen ved at iagttage børnenes leg og samtidig have opmærksomhed på det enkelte barns trivsel i legen.

De voksne er tæt på legen, så de kan hjælpe børnene videre, hvis der er brug for det. Vi er opmærksomme på ikke at ødelægge en leg, dvs. vi voksne enten går ved siden af eller bag ved børnene. Vi er bevidste om hvornår vi skal være en del af legen og guide børnene og hvornår vi skal blande os uden om, så børnene kan lege uforstyrret. Det gør vi med afsæt i vores arbejde fra den pædagogiske dag i 2019, hvor vi beskæftigede os med Leg og Legens betydning i samarbejde med Kim Jerg, hvor vi drøftede de voksne i Klippigårdens rolle i legen.

Vi arbejder med læringsmiljøet, således at de fysiske rammer inviterer til leg af forskellige typer. F.eks. vilde lege, risikolege, stille lege, rollelege, konstruktionslege mm. Der er plads til alsidige lege, de voksne har blandt andet. en opmærksomhed på, at børnene har mulighed for at komme op og ned i arousaL – dette hjælper børnene til at ned – og opregulere sig selv i andre situationer.

De voksne vil være nysgerrige på, hvordan vi kan inddrage legen i de daglige rutiner og derved styrke børnenes leg og udvikling. 

Lege regler –dette er under udarbejdelse i personalegruppen, hvor vi vil finde et fælles værdigrundlag for Klippigården. 

Læring

Relationerne mellem børn og voksne har stor betydning for den læring, børnene optager. Vi lærer sammen og den fælles læring skaber fælles erindring.

At øve sig er en del af læringsprocessen og den voksne understøtter barnets refleksion over egen læring, samt at det er okay at fejle – for både voksne og børn.

Hele dagen er et stort læringsrum – både sammen med voksne og sammen med andre børn. Den voksne har en bevidsthed om, at der er læring i alt. Barnet inddrages i de daglige rutiner eks. garderobe, måltid mm.

Der skabes inspirerende læringsmiljøer, der understøtter barnets egen nysgerrighed og undersøgende tilgang. De voksne følger barnets spor og bygger videre på dette. f.eks. snegle – snegleløb. Spindelvæv – kopierer med mel og hårlak.

Børnefælleskaber

Hver morgen og sidst på eftermiddagen slås grupperne sammen og her får børnene kendskab til alle børn og mulighed for at indgå i lege på tværs af grupperne i Klippigården.

Vi vægter fællesskabet i Klippigården og har derfor Fælles Fredag, hvor vi mødes alle sammen og har forberedt et indslag til samlingen.  Det skaber den røde tråd og en følelse af genkendelighed og fælles ånd, der går på tværs af tid og grupper.

Vores legeplads er stor og inviterer til mange forskellige lege.  Det giver også mulighed for at skabe det store fællesskab og mange små fællesskaber, der kan åbne op eller afskærmes efter behov og lyst.

Har vi et barn, der ikke oplever at være en del af et fællesskab, hjælper vi barnet ind i legen og giver barnet støtte og strategier til at komme med i fællesskabet. Ligesom vi støtter og guider de andre børn i at byde andre ind i legen.

Pædagogisk læringsmiljø

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte
dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager
hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens
sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.” 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

I vores dagligdag ønsker vi at skabe fleksible læringsmiljøer, der kan justeres efter den aktuelle børnegruppe.

Dog arbejder vi med, at læringsmiljøerne er tydelig kodet– så det på den måde kan hjælpe børn i gang med lege. Små afgrænsede områder/kroge hvor der er mulighed for uforstyrret leg. F.eks. i Bygge-bilrummet er funktionen tydelig: biltæppe og biler i kasserne. På den anden side af reolen er LEGO tilgængelig.

Legetøjet er tilgængeligt og i børnehøjde. Det er vigtigt for os at rummene ikke ”støjer” unødigt. Vi sørger for at der er ryddet op og overskueligt. At rummene er lyse og imødekommende.

Ude: tavler med naturen (skovens dyr, fugle, insekter osv.) Både til leg på legepladsen, men også til forældrene; når de går i skoven kan tavlerne anvendes via apps.

Som tidligere beskrevet er vi opmærksomme, at følge børnenes spor, og derved danne de optimale rammer for at alle børn får mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Dette understøttes af den voksnes rolle som nærværende, der kan tilbyde barnet den guidning eller støtte, det har brug for i de konkrete situationer.

Samarbejde med forældre om børns læring

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.” 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 24-25

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Vi har i 2020 haft særligt fokus på vores forældresamarbejde, dette arbejder vi videre med i 2021.

Vi forsætter vores indsats i forhold til at styrke og skabe bedre kommunikation mellem alle forældre og Klippigården, for dermed at lykkedes med at samskabe i forhold til børnenes trivsel, læring og dannelse i hverdagen.                 

Det gør vi ved at have fokus på:

  • Den gode samtale/dialog
  • Forbedring af hjemmebesøg
  • Forældremøde i april med temaer der optager både forældre og personale.
  • Informationer via Aula
  • Familieyoga-projekt
  • ”Åben børnehave” 1 gang eller 2 om året, inviterer vi til Åbent Hus for alle interesserede.                 

Vi sikrer det ved at:

  • Alt pædagogisk personale kommer på VækstModel-kursus
  • Tilbyde alle forældre hjemmebesøg inden opstart.
  • 3 mdrs. møde når barnet har gået i Klippigården i ca. 3 mdr.
  • Trivselsmøde ved skift mellem grupper
  • Anvende vores nye dagsorden til hjemmebesøg/opstart, hvor vi har mere fokus på fødsel, graviditet, den tidlige udvikling og på at lære barnet og familien at kende. Og afklare gensidige forventninger til det fremtidige samarbejde.

Vores mål er, at:

Vi oplever, at vi får større udbytte af hjemmebesøgene. Mere nærværende dialog gennem den nye dagsorden.

Forældrene oplever, at vi er opmærksomme på alle børn, i hele perioden barnet er i Klippigården.

Oplever god tilslutning og ikke mindst god dialog til vores forældremøder.

At vi får god opbakning til yogaprojektet og deltagere, der igen får et godt og positivt udbytte.

At alle børn er repræsenteret af en forælder til ”åben børnehave” og derved får et større kendskab til hverdagen.                 

At alle forældre føler sig inddraget og er pædagogernes vigtigste sparringspartner i forhold til børnenes udvikling og trivsel i hverdagen Klippigården.

At forældrene viser engagement og nysgerrighed i forhold til deres børns hverdag og pædagogikken omkring deres barn.

Børn i udsatte positioner

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

I Klippigården er vi ét fællesskab, hvor et hvert barn skal føle sig set og involveret i sin hverdag. 

Dette sker for eksempel via vores samling på stuerne eller ved at pædagogerne er opmærksomme og nærværende i deres interaktion med børnene.  Det vil sige, at vi igen følger børnenes spor og skaber et pædagogisk læringsmiljø i fællesskab, hvor børnene er medbestemmende og medskabende. 
Derudover arbejder vi gerne i små grupper, hvor alle børn har mulighed for at få øje på hinandens og egne ressourcer og styrker. Vi voksne har ansvar for at guide og skabe trygge rammer for trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

Vi sikrer den gode overgang ved nye børn ved at anvende overgangsskemaer og have en åben dialog med forældre, dagpleje og skole.

Trivselsskema hjælper os med at opspore børn i udsatte positioner og lave mindre og større justeringer i pædagogikken omkring det enkelte barn og den samlede børnegruppe.

Tæt samarbejde med tværfaglige instanser, Specialpædagogkorpset Aabenraa, åben rådgivning hvert kvartal hvor PPR giver sparring til personale og forældre. 

På stuemøder og P-møder har vi kollegial sparring og refleksion via Vækstmodellen, en dialogmodel, hvor vi afsøger muligheder og forpligter os på aftaler, der skal være med til at skabe det bedste læringsmiljø i Klippigården, hvor vi sikrer at alle børn er en del af vores fællesskab.

Personalet er ansvarlige for at møde de igangsatte aftaler med respekt og loyalitet.

Disse tiltag skal evalueres, og der er en forventning til personalet, at de indgår i evalueringen med undring, refleksion og faglighed.  

Sammenhæng til børnehaveklassen

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 27

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)

I Klippigården har vi valgt at aldersopdele børnene. Dvs. at vi i hvert år i august starter Skovhytten op med de børn, vi forventer skal starte i skole det efterfølgende år. Dog har vi 2021 valgt at afprøve en ny overgang, der er mere glidende og tager hensyn til det enkelte barns bedste forudsætning for trivsel i skolegruppen. 

I skovhytten arbejdes der med at forberede børnene på den kommende skolestart. Der arbejdes med at skabe et stærkt fællesskab i gruppen. Der er fokus på at klæde børnene på til selv at håndtere konflikter, sige til/fra, respektere, acceptere og forstå hinandens forskelligheder. 

Vi samarbejder tæt med skolen. Skolen deltager i vores forældremøde i september, hvor kommende klasselærer, samt indskolingslærer, præsenterer sig og fortæller om, hvilke krav og forventninger de har til de kommende skolebørn og deres familier.

I løbet af året inviterer vi repræsentanter fra skolen med til tværfaglige møder vedrørende kommende skolebørn. På den måde sikrer vi, at børnenes overgang til skolen bliver så tryg som muligt, både for barn og forældre, vi sikrer hermed også at skolen, samt SFO, er velinformerede og velforberedte til at give børnene den bedste start på næste kapitel.

Klippigården inviterer i oktober alle forældre til en trivselssamtale.

Med udgangspunkt i en VækstModel gennemgås:                   

  • Hvad der går godt
  • Hvilke udfordringer der opleves hjemme samt i Klippigården
  • Hvilke muligheder har vi for at understøtte den ønskede udvikling

Vi slutter af med at lave konkrete aftaler, hvem gør hvad og hvornår – der tilbydes ved behov et opfølgningsmøde?

I maj/juni indkaldes alle forældre til overgangssamtale. Forældre og primærpædagog udfylder hver sin del af overgangsskemaet, skemaet lægger grundlag for samtalen.

Klippigården og Kliplev Skole afholder, umiddelbart efter de planlagte samtaler, overleveringsmøde, hvor alle børnene gennemgås.

Kliplev skole arbejde med venskabsklasser, derfor besøger skolens 5. klasse Skovhytten i løbet af foråret, her tages der billeder af de nye venskabspar. Klippigården og kommende skolebørn inviteres til infomøde i januar, samt intro dage på skolen/SFO inden opstart. 

Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan

Inddragelse af lokalsamfundet

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 29

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Skolens bibliotek: Vi har en aftale med Kliplev skole, om at låne bøger, læse højt og blive klogere på miljøet (funktion, stemning, dannelse) på et bibliotek.

Handler i den lokale Brugs.

Kirken: Til højtider

Gymnastiksalen på skolen bruger vi en gang om ugen (pakke idrætstøj, klæde om)

Den gamle smedje – juletræspyntning, æbleskiver, museumsbesøg og historiefortælling

Kliplev- mærken – den årlige byfest

Brandstation – besøger brandbilerne, fast juletradition med juletræspyntning

I skoven bruger vi de opsatte bænke og shelter som lokalrådet har opsat.

Tage imod tilbud fra” Kultur i Rygsækken”, hvor vi udvider vores lokalmiljø til biblioteket i Felsted, kino i Aabenraa

Skolen inviterer os med til diverse arrangementer, dette er også med til at understøtte den gode overgang.

Hallen og de udendørs faciliteter benytter vi af og til. 

Alle disse tiltag kan give børnene en oplevelse af og viden om, at vi er en del af et lokalsamfund, der er et større fællesskab Kliplev.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.

Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal ind­drages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 30

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

Vi forsøger i vores pædagogiske arbejde her i Klippigården hele tiden at være bevidste om og nysgerrige på, hvordan vores rammer, både fysiske, psykiske og æstetiske, skal være tilpasset børnenes alder og behov.

Psykisk børnemiljø

Vi ønsker at skabe et miljø, hvor der er rum til at det enkelte barn har mulighed for at trives og udvikle sig på alle områder. Dette gør vi bl.a. gennem en anerkendende tilgang, hvor barnet har en værdi i sig selv, og hvor børn, forældre og ansatte føler sig set, hørt og forstået.

Ved at sørge for at børnene er trygge og at de har voksne, de kan stole på ser og opfylder deres basale behov, giver det børnene overskud til at gå på opdagelse, lege og lære i vores læringsmiljø.

Vi har et godt psykisk miljø, hvor det positive samspil mellem børn og voksne er grundlæggende, og hvor den gode omgangstone med humor, gensidig respekt og rummelighed er   grundstenene.

Fysisk børnemiljø

Klippigården har en stor legeplads, hvor der er både er plads til den konventionelle legeplads med indkøbte redskaber, men der er også en lille skov med cykelbane, en stor bakke og andre naturlige overflader, der giver børnene rig mulighed for at bevæge, mærke og styrke deres krop og leg.

I huset har vi flere rum, der er forsøgt funktionsopdelte, så børnene kan vælge forskellige muligheder for leg og fordybelse.  Det er en fortløbende proces at skabe de bedste rammer for børnene.

Æstetisk børnemiljø

Vi bruger vores legeplads til mange oplevelser, hvor børnene har mulighed for at udtrykke sig, kropsligt og skabende. Der er plads til fordybelse og ro til at finde på, tegne, fortælle og lære. Der er mulighed for at udtrykke sig kropsligt ved at bruge fantasien til

at jagte dinosaurer, afprøve eventyr, synge sange og sanglege.

Derudover er der i huset musikinstrumenter, udklædningstøj og adgang til kreative redskaber, hvor børnene kan få mulighed for at udtrykke sig og eksperimenterer med forskellige materialer og udtryksformer.

De 6 læreplanstemaer inddrages i de forskellige miljøer, for at skabe optimale rammer for vores børn.

De 6 læreplanstemaer

De 6 læreplanstemaer

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32

Alsidig personlig udvikling

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi har en iboende tro og forventning om at børn i Klippigården kommer til at eller kan mestre, de udfordringer og oplevelser, de møder på deres vej.

I hverdagen er der udvikling og læring i rutinerne.  Det er vigtigt for den personlige udvikling, at vi giver tid, ro og mulighed for at børnene øver sig på at kunne selv.

Garderobe:

  • Tage sko af og på
  •  Tøj af og på

Vi øver dette fra vuggestuen, da det at kunne selv er en stor del af barnets opbygning og oplevelse af selvværd.  Når vi viser dem, at vi har tillid til at de kan, giver vi børnene kimen til at tro på sig selv. 

Madpakke:

  • At lægge madpakken i køleskabet
  • At fylde drikkedunken selv og sørge for den kommer i køleskabet

Vi øver selvstændighed og ansvarsfølelse, når børnene selv gør disse ting.

Følelser:

  • At bede om hjælp, men også at øve sig i at kunne selv
  • At få trøst og omsorg – guides i sine følelser
  • Strategier til at finde andre veje, når man tror, man rammer en blindgyde: – de voksne viser alternativer – eller at den voksne sætter ord på frustrationen og anerkender barnet, hvor det er

Lader barnet prøve først, så det får mulighed for at mestre nyt. Den voksne er tilgængelig og opmuntrende.

Her siger vi ikke ”undskyld”, men vi lærer og udvikler empati og forståelse for os selv og hinanden – vi finder ”værktøj” sammen til at udtrykke vores følelser

Madlavning

  • Selvtillid, samvær med andre, min rolle ift. de andre, socialt ansvar

Via leg

  • Teaterstykker: koncentration, mod, lyst og give plads til hinanden, at vente.
  • Rollelege, fælleslege (alle mine kyllinger), vente på tur

Social udvikling

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer,
og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn,
til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Legepladsen er en stor mulighed for indsamling af erfaringer: op og ned, at finde vej, cykle, konflikthåndtering, diplomati, forhandling og aftalekompetencer og at tage hensyn til alle aldre i Klippigården.

Den voksnes rolle bliver at agere mægler, når det er nødvendigt, hvor vi kan guide børnene til sammen at finde muligheder eller at hjælpe børnene til at sige til og fra, når det er svært.

Vi hjælper dem til at finde andre strategier, hvis de gamle ikke virker længere og vi kan vise dem alternativer til deres leg, så de på den måde også oplever at være fleksible og i stand til at ændre kurs eller blive i det, de gerne vil.

Derudover kan vi trøste og vise omsorg, som kan anspore deres egen empati for andre både i og uden for fællesskabet.

Her siger vi ikke ”undskyld”, men vi lærer og udvikler empati og forståelse for os selv og hinanden – vi finder ”værktøj” sammen til at udtrykke vores følelser

I Klippigården har vi også maddage i løbet af året, hvor børn og voksne laver mad sammen.

Dette både i vuggestue og børnehave, men med respekt for nærmeste udviklingszone og evner.

Madlavning er mere end at lave mad; det er med til at udvikle selvtillid og glæde for at skabe noget sammen med andre.

Børnene lærer også noget om deres rolle ift. de andre, socialt ansvar og madmod, da de selv er med at lave det, vi skal spise.

I legen er der mange sociale kompetencer i spil: teaterstykker: koncentration, mod, lyst og give plads til hinanden, at vente.

Børnene leger rollelege og fælleslege, hvor de lærer at navigere i de forskellige roller, at vente på tur, men også at gå på kompromis, så alle har mulighed for at være med på hver deres forudsætning.

Fællesskabet er vi alle med til at skabe og der skal være plads til, at vi alle kan deltage, som det individ, vi er.  Derudover ser vi også en værdi i de små fællesskaber i fællesskabet.

Vi sætter rammen for at børnene har mulighed for at gå ind og ud af de fællesskaber, de agerer i og at de gør dette på en hensigtsmæssig måde, både overfor sig selv og de andre.

 

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det
pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske
personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er
bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at
børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
  • Vi kommunikerer i det øjeblik, vi møder børnene om morgenen og gør det hele dagen. Vi læser bøger, højtlæsning, øver læseretning, børneskrift.
  • Sange med og uden fagter, rim og remser, gentagelser, rundkreds og fællessamlinger
  • Kropssprog og mimik, afspejling of øjenkontakt, udvikle deres ordforråd og forståelse
  • Lære at lytte og vente på tur

De voksne er sproglige rollemodeller, vi arbejder med respekten for hinanden og vores forskelligheder.

Synge og lave fagter: kommunikation er ikke kun at snakke, men vi bruger også kroppen, især de små børn.  Vi benytter tegn/fagter til at understøtte det talte sprog.  Det giver især de små børn en begyndende forståelse af sproget og en fornemmelse af at ”være med”, når de kan bruge fagterne sammen med de andre børn, der kan synge med.

Tegnene giver også nye børn, som endnu ikke taler dansk, en tryghed i hverdagen, når de begynder at forstå hensigten med vores ord/adfærd.

Når vi bruger rim og remser taler vi ind i den musiske hukommelse og børnene kan bedre huske både ord og betydning af remserne.

Respekt for hinanden er vigtig og det viser vi også ved at være gode rollemodeller. De voksne har en forpligtelse til at tale ordentligt om og til hinanden og børnene.  Børn hører ikke kun det, vi siger, men også det, vi gør.  Det er derfor vigtigt at vi er opmærksomme på vores adfærd, når vi er i Klippigården.  Vi er også opmærksomme på hinanden og lærer børnene at spørge ind til hinanden: ”du ser glad ud”, ”er du ok, jeg kan se, du ser ud som om, du ikke er glad?” osv.

Autencitet er en stor del af det pædagogiske virke, men vi har også fagprofessionelt fokus at tage hensyn til. For eksempel er det vigtigt at vi ikke overfører vores egen, private, frygt til børnene: en voksen er bange for mus og der er risiko for høje hvin og at løbe væk, hvis man ser en mus.  Når børnene ser og oplever en sådan adfærd, kan det sætte spor i deres tilgang til mus senere hen.  En mulighed er, at den voksne fortæller børnene om sin frygt og inddrager børnene i, at vi alle er forskellige og det er ok. En anden mulighed er også at lade en anden voksen tage over, så børnene ikke smittes af den voksnes angst for mus.

Det betyder, at der skal være åbenhed og god kommunikation i huset.  Det forpligter at være rollemodel for børnene og hinanden.

At fjolle og vrøvle/lege med sproget er også givtigt, det giver rytme og er godt for hukommelsen og læringen.

Teater, bordteater og fortællinger er en god måde at inddrage børnene – her kan børnene øve sig på fælles opmærksomhed og får en kulturel oplevelse.  Denne kan så inspirere til videre leg.

At tage dem med i hverdagssituationer- såsom madlavning, rengøring, oprydning osv. Her er der mulighed for at samtale om aktiviteten eller det, der lige falder ind, mens man arbejder sammen.

Sproglig tilegnelse:

Vi er i tæt samarbejde med tale-hørekonsulenten i Aabenraa kommune og sammen med hende har vi fokus på den bedst mulige strategi i forhold til at tilegne sig sproget.

Vi bruger især sang, sanglege, dialogisk læsning, IPad, ordbadning, leg med ord, følge barnets initiativ, samling og samtale med børnene.  Vi er opmærksomme på forskning, der giver os viden til vores pædagogiske arbejde med sproget.

Det kræver, at vi voksne er nysgerrige på den tidlige kommunikation, især ved Larverne.

Det kræver også nærvær af de voksne og respekten for barnets selvstændighed og individ

Vi skal være opmærksomme på, at alle børn er med! At føle sig set og forstået.

Inddeling i små grupper, så alle har mulighed for at blive hørt og at der mulighed for at lytte!

Den voksne skal give tid til at børnene svarer på et spørgsmål (tæl til 17)

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet
for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al
kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Motorikbane med alle bevægelser i gang – løbe, hoppe, krybe, kravle, rulle, gå baglæns

Legepladsen i Klippigården indeholder allerede de optimale forudsætninger for at børnene kan udforske, udfordre og styrke deres krop, kropsbevidsthed og fornemmelser.

Skoven med dens forskellige underlag, dufte, og muligheder gavner børnenes bevægelser, krop, sanser og ro.

Skolens hal har de konventionelle redskaber, som børnene kan blive bekendte med og lege med.

Sansestimulering

  • Kropsforståelse (rim og remser)
  • Trykmassage – massagehistorier
  • Gåture i forskellige miljøer og forskellige underlag
  • Stimulering af alle 7 sanser – syn, lugt, høre, smag, føle, vestibuler, muskel –og ledsans
  • Sansekasser til både fødder og hænder
  • At kunne mærke sig selv og sine grænser- også at kunne aflæse andres signaler

Fin- og grovmotorik

  • Mindfulness og yoga
  • Helteyoga for drengene
  • Det er både i et fællesskab, men også for individet + forældresamarbejde
  • Mindfulness: bruges i hverdagen når vi skal sove, når vi skal have behagelig ro ved bordet

Påklædning og selvstændighed

  • At kunne tage tøj på
  • At mærke hvilket tøj, man skal have på: hvordan er vejret?  Gå ud at mærk temperaturen
  • At hjælpe hinanden
  • Opfordrer forældre til at lade børnene selv: bære ting, gå ved siden af i stedet for at være i armene, når man går ind ad lågen, tage tøj af og på. At hjælpe til derhjemme.

Selvregulering

Andre fordele ved at bruge kroppen til at komme i bevægelse og ro er, at børnene kan lære at regulere sig selv, både i fysiske bevægelser, men også i deres følelser og mentale tilstedeværelse.  Vi bruger de ovennævnte metoder til at komme i høj og lav arousal og samtaler med børnene om, hvad de oplever og hvordan de oplever det i kroppen.  Og hvordan det kan bruges i andre sammenhænge.  Dette kommer dem til gode resten af livet, især i relationer med andre.

Sundhed og hygiejne

Vi lærer at passe på vores krop og hinanden.

Vi vasker hænder flere gange om dagen og børnene lærer om bakterier og hygiejne.

Børnene er med til at lave mad og vi præsenterer dem for ny mad.  Vi har i Klippigården en mad-og måltidspolitik, der lægger op til madmod og madglæde.  Det betyder, at alle børn er med til at bestemme, hvad de vil spise fra deres tallerken. De er med til at inspirere til, hvad der skal laves af mad i Klippigården.  Devisen er: de voksne bestemmer, hvad der kommer på tallerkenen, men børnene bestemmer, hvad de spiser fra tallerkenen.  Der er ingen madtvang i Klippigården. Vi oplever børn, der er blevet mere mad-nysgerrige og modige.

Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer

Da Klippigården ligger i naturskønne omgivelser, med en stor legeplads, har vi fantastiskemuligheder for at inddrage læreplanstemaet i vores pædagogik.

Dette ses blandt andet ved følgende:

Vi har tavler på vores hegn med billeder af forskellige dyr og planter.  Der hører en app til, som man så kan benytte enten inden, mens, eller efter en tur i skoven. Dette kan også inddrage forældrene, som så på den måde inddrages i vores pædagogiske læringsmiljø – der er billeder på begge sider, så de kan ses fra stien ud til den lokale skov.
Google Lense er også et redskab, der kan være til stor værdi i opdagelsesarbejdet.

Der er mulighed for at lege med vand – gå på opdagelse i vandpytter, hvor regn kommer fra, hvorfor det er vigtigt og hvad vi kan bruge vandet til i vores liv og leg.

Vi kan være nysgerrige på natur og dyr i vores nærområde og undersøge nærmere via science, eksperimenter og indsamling af viden.

Vi har en pædagog, der særligt interesserer sig for natur, udeliv og science. Hun er tilmeldt kurset ”Grønne Spirer”.

Vi øver affaldssortering og børnene lærer om, hvad der skal i skraldespanden og hvad der kan gives videre til et hønsehold, på denne måde lærer vi om naturens cyklus, bæredygtighed og ansvarlighed overfor naturen

Vi er det hele taget optaget af det, der skaber os, både hos store og små.

 

Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2.  Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi arbejder med forskellige kulturer og social baggrund, køn, alder osv. Børn er nysgerrige på hinandens forskelligheder og ligheder. Dette lægger op til temaer, som vi kan arbejde med i vores hverdag eller som vi kan snakke om i momentet, både for at det skal være naturligt at snakke om, men også for at det skaber forståelse og mening om og for hinanden.

Vi inddrager lokalsamfundets kulturelle tilbud og vi opsøger viden både digitalt, musikalsk og på ture ud af huset – herunder biblioteket, musikforløb, teater og forestillinger.
Vi følger årets gang, dets begivenheder, højtider osv. Vi inddrager temaer, hvor vi arbejder med forskellige kulturer og traditioner.  Dette kan vi gøre visuelt, kreativt, kropsligt og endda også ved at lave mad, der passer til temaet.

Vi stiller diverse remedier til rådighed, hvor børnene kan male, tegne m.m. og de kan derved give udtryk for deres livserfaringer, fortolke, og spejle sig i både egne og hinandens kreationer.

Evalueringskultur

Evaluering 2021

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædago­giske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en evalueringskultur som en del af det daglige pæda­gogiske arbejde. I kan fx beskrive, hvordan I arbejder systematisk med evaluering, om I arbejder med særlige metoder, om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med et særligt fokus, samt hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter og reflekterer over jeres pædagogiske praksis mv.

I forbindelse med implementeringen af den nye styrkede læreplan har vi valgt at afprøve Vækstmodellen. Alle pædagoger har uddannelse i Vækstmodellen.

Modellen er tænkt som en dialogmodel, der åbner op for de muligheder, udfordringer og succeser, vi oplever i vores arbejde.

Derudover kan den bruges som evalueringsmodel, når vi kontinuerligt er opmærksomme på at lave tydelige aftaler i hver Vækstmodel, der så danner grundlag for videre evaluering.

Vi har fokus på, at den dokumentation vi indsamler, danner grundlag for justeringer i vores læringsmiljøer, så vi hele tiden er bevidste om at skabe de optimale rammer for læringsmiljøet.

Ved hvert stuemøde vil vi bruge VækstModellen om ugen, der er gået, til at evaluere på aftaler og hermed også justeringer og planlægning til den kommende uge.

I den sammenhæng vil vi benytte os af en rød (de 6 læreplanstemaer) og en blå (det fælles pædagogiske grundlag) tusch til at understrege de ord/handlinger, der fører direkte til Den Styrkede Læreplan. Dette skaber en rød tråd til den andenårlige evaluering.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Her kan I fx kort beskrive, hvordan evaluering af læreplanen kan ses i forhold til jeres evalueringskultur i hverdagen.

Vores VækstModeller danner grundlag for de evalueringer, der skal foretages hvert andet år.

                                  

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi haft særligt fokus på over de sidste 2 år?

  • Mad – og måltidspolitik
  • Sproglig udvikling
  • Social udvikling og alsidig personlig udvikling
  • Forældresamarbejde
  • Den gode overgang – mellem alle grupper
  • Hverdagsrutiner blandt andet; garderobe, leg, morgenrutiner

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

  • Vi anvender VækstModellen, samt vores eget udarbejdet skema, der indeholder aktiviteter og rollefordeling; et ”how to”-skema.
  • Hver 6. måned udfylder vi et trivselsskema for hvert barn.
  • Vi evaluerer på stuemøder, p-møder og tværfaglige møder.  Her benytter vi VækstModellen.
  • Kollegial sparring
  • Vi har personaledage, hvor vi har mulighed for at evaluere.

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

  • Personaledag med ”Leg” som tema.  Kim Jerg fra UcSyd var underviser
  • Personaledag med evaluering som fokus
  • Forældremøde med gæstetaler fra Specialpædagogkorpset.  Emne: ”børn i udsatte positioner”.
  • Forældremøde, hvor de 6 læreplanstemaer blev gennemgået og hvor forældrene blev inddraget og bidrog aktivt.
  • Vi bruger VækstModellen til trivselssamtaler
  • Pædagogisk dag, hvor den Styrkede Læreplan var omdrejningspunktet
  • Vi har input og dialog til personalemøder
  • Vi har informeret forældrebestyrelsen i vores arbejde og har budt input velkommen.

Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø

Udvælg en eller flere evalueringer, som I har gennemført i de seneste 2 år, og saml op på erfaringerne ved at svare på nedenstående 4 spørgsmål for hver evaluering. De 4 spørgsmål knytter an til trinene i en evalueringsproces.  Vælg gerne evalueringer som betød, at I efterfølgende ændrede jeres pædagogiske praksis.

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?

Der beskrives her to evalueringspunkter: 1. Mad- og måltidspolitik og 2. fra jord til bord.

1.vi var nysgerrige på vores kostpolitik i Klippigården.  Vi var ikke tilfredse med den og ønskede at ændre den. Vi hyrede Cathrine Brandt til at hjælpe os med forandringsprocessen og det endelige produkt.

  1. fra jord til bord – at børnene fandt ud af, hvor maden kommer fra.

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

1.Cathrine Brandt, der uddannet indenfor ernæring kom til en pædagogisk dag sammen med bestyrelsen, og underviste os i mad til børn.

  •    Erfaringer og observationer fra hverdagen
  •    Nogle af os har læst bogen ”Madro”

2.fotos og observationer – som vi har delt på Facebook og AULA.  Vi har brugt VækstModellen til at opkvalificere vores tilgang til emnet

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

1.vi oplevede gladere børn, der nød at få lov til selv at bestemme.  Og også børn, hvor det var en udfordring for dem ikke længere at blive styret.

Vi oplevede mere modige børn, der nu havde lyst til at smage på tingene, og/eller undersøge på andre måder end at spise det (lugte, slikke på det og andet)

Vi oplevede, at de voksne slappede mere af under måltidet og fokus blev nu på nærvær og samvær.

Vi oplevede forældre, der lige skulle vænne sig til, at der ikke længere var krav fra os til børnene, men at ansvaret var sendt tilbage til dem.

Det var overordnet set en tilvænningsproces for både børn og voksne, men en beslutning, der gav mening og udvikling.

2.det er godt med tydelig voksenstyring og en tydelig ramme.

  •   Det er en langsigtet proces.
  •   Godt at arbejde med børn i mindre grupper/ få børn ad gangen
  •   Personalet igangsætter og børnene deltager.  Godt med nysgerrighed.

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

  1. at vi har positiv tilgang til måltidet og madpakker

Vi gav magten tilbage til forældrene

Vi skulle lære ikke at blande os i rækkefølge og indhold (medmindre det var skadende for udvikling af barnet)

Der er kommet mere madglæde og nysgerrighed blandt børnene

De voksne har skulle overveje private og faglige holdninger til måltidet, hvilket bød på mere klarhed over, hvad vi vil i Klippigården.

Måltid er nu en mere glad stund.

2.vi var meget optaget af at lave opgaven overskuelig

Inddragelse af forældrebestyrelsen

”Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan” Den styrkede Pædagogiske Læreplan, Rammer og Indhold s. 52

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Vi har til et forældremøde informereret og inddraget forældrene i arbejdet med Den Styrkede Læreplan.  Vi benyttede os her af VækstModellen, da det også er en kendt model for forældrene.

 

Det fremadrettede arbejde      

”En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale”

Den Styrkede Pædagogiske Læreplan, Rammer og Indhold, s. 50-51.

 

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?

  • Overgange fra stue til stue
  • Eventuel forældreinddragelse – til gode overgang
  • Evaluere på overgangen efter 3 måneder
  • Krop og bevægelse – specielt sanser
  • Science
  • Kultur

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

  • Vi fortsætter den kultur, vi har nu.  Løbende evaluering

Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

  • Vi vil hvert år følge vores årshjul og evaluere på denne (stuemøde, P-møde evt. P-dag)
  • Tage et emne fra Læreplanerne med til p-møder.

Information

Klippigården børnehave
Klostervang 46
6200 Aabenraa

Tlf.:73768588
E-mail: klippigaarden@aabenraa.dk

En del af:

 

Har du spørgsmål eller lignede?

6 + 14 =