Mad og måltidspolitik

Madordning og kostpolitik, er udviklet i samarbejde med Cathrine Brandt

 

Mad og Måltidspolitik

Klippigårdens personale og bestyrelse har udviklet vores i samarbejde med Cathrine Brandt

Ud med kostpolitik – Ind med Mad og Måltidspolitik

Sund næring er ikke nødvendigvis vejen til sunde maver. Oplevelser, viden og erfaringer skal vække børnenes lyst til at smage på og spise maden – både det, de kender, og det, som er nyt for dem.

Hos Klippigården arbejder vi med en mad og måltidspolitik, der bygger på fire fokuspunkter:

MADMOD OG MADGLÆDE

børnene hjælpes til at styrke deres mod til at smage på nyt og deres glæde ved mad

LEG OG LÆRING

legen bruges aktivt til at skabe tryghed ved og kendskab til nye og kendte madvarer, så det er langt nemmere at smage på, når børnene møder maden på deres tallerken

SENSORIK

både børn og voksne spiser med øjnene og humøret. Børns tryg- hed ved mad øges gennem sensorikken. Her er plads til at opleve, føle og blive tryg ved maden under og mellem måltiderne.

POSITIV MADRO

hos os er madro ikke lig med stilhed og pli ved bordet. Positiv madro giver børnene plads og frihed til at opleve, udforske og smage maden i eget tempo. Ro til at lære maden at kende og spise i eget tempo.

50-75 % af barnets daglige energiindtag skal dækkes i institutionen.

KOST

Hos Klippigården følger vi Sundhedsstyrelsens 10 kostråd:

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
• Spis frugt og mange grøntsager
• Spis mere fisk
• Vælg fuldkorn
• Vælg magert kød og kødpålæg
• Spis mindre mættet fedt
• Vælg magre mejeriprodukter
• Drik vand
• Spis mindre sukker
• Spis mad med mindre salt

Fuldkorn – Vidste du, at kostfibre er med til at holde maven i gang, og det derfor er vigtigt, at børn får kostfibre fra den mad, de spiser? Kostfibre fås primært fra groft brød, men andre gode kilder er fuldkornspasta, grove grøntsager, brune ris, kål og knækbrød.

Små, men mange måltider

Børn skal spise mange gange i løbet af dagen for at være tanket op med energi til en aktiv hverdag. De har brug for god og nærende mad, så de har energi nok til at udvikle sig, vokse, lege, spise, sove og lære. Hos Klippigården spises der tre måltider i løbet af dagen – formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. I vuggestuen serveres alle tre måltider. I børnehaven medbringer børnene selv formiddags- og frokostmadpakke.

Vi ved, at gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os resten af livet.

Sund mad og gode måltidsoplevelser har stor betydning for barnets sundhed og trivsel. Måltiderne i institutionen skaber også rammerne for læring, hvor barnet kan udvikle sine spisevaner, være en vigtig del af et socialt fællesskab med andre børn og en voksen, og øve sit sprog og finmotorik.

Børn kan lide det, de kender, og spiser det, de kan lide

MADMOD OG MADGLÆDE

Børn har en medfødt præference for sødt, fedt og blødt, fordi krop- pen har basale behov for kulhydrater, proteiner og hurtig energi Børn skal lære at spise surt og bittert. Når et barn når 2,5 årsalderen, så udvikles evnen til at smage bittert.

Madmod og madglæde er noget, som de fleste børn skal tillæres

Daglig dialog om mad

Vi har fokus på en god dialog forældre og pædagoger imellem – også når det kommer til måltiderne, da dialogen kan hjælpe til at fremme barnets madmod.

Det her snakker vi om:

Har barnet spist meget eller lidt i dag? Børns appetit kan være svingene i løbet af dagen – nogle er meget sultne om dagen, andre om aftenen. Gennem dialog kan pædagog og forældre hjælpe hinanden til, at barnet spiser/tilbydes den mad, som det behøver, og ikke motiveres til at spise mere, end det har brug for.

Har barnet fået varmt mad til frokost, så har forældrene mulighed for at servere et nemt, koldt bord til aftensmad.

Hvilke madvarer har I smagt på, snakket om eller leget med i dag? Del jeres erfaringer, så barnet møder det både i institutionen og hos forældrene – det udvikler barnets sprog, nysgerrig- hed og bevidsthed om mad

Har barnet smagt på noget nyt? Mange præsentationer er vigtige for at barnets smagssanser udvikles. Dialog eller ugentligt fokus kan hjælpe til, at de nye råvarer og smage præsenteres adskillige gange.

Den voksnes tålmodighed kan sættes på prøve, når barnet skal udvikle sine smagspræferencer

– men giv ikke op! Det kan være den næste mundfuld, der gør, at barnet lærer at nyde den nye madvare

LEG OG LÆRING

Gennem leg lærer børn bedst. Gør børn trygge ved mad og lær dem om mad ved at lege med maden – både gennem sang, spil, læsning og lege.

Vi møder børnene på deres niveau og lærer dem om maden ud fra beskrivelser og aktiviteter, de kan forstå og relatere til.

Børn, der leger med maden, får et større kendskab til mad og råva- rer inden, at de møder det på deres tallerken – det fremmer deres tryghed ved maden, og giver dem en større lyst og et større mod til at smage på nyt.

Det er vigtigt, at vi skaber en sammenhæng mellem leg og måltider – synger vi om broccolien, så lader vi børnene se, røre ved og smage på en broccoli til frokost.

Gennem leg kan børnene få et ordforråd, der gør det nemmere for dem at beskrive, hvad de smager, hvad de er vilde med, og hvad de ikke bryder sig så meget om. Et godt mad-ordforråd styrker deres tryghed ved maden og madmod.

Et barn skal smage på nye madvarer mange gange, for at vænne sig til smagen

Jo ældre, jo flere gange

0-2 år: 5-10 gange

3-6 år: 8-15 gange

 POSITIV MADRO OG SENSORIK

I Klippigården styrer vi mod at have en positiv dialog ved maden, da en positiv adfærd fremmer børnenes appetit, nysgerrighed og den positive stemning ved bordet. Når vi nyder maden sammen med børnene, så skruer vi op for:

• Smil
• Mmh-lyde

Snak om maden: hvordan ser maden ud, hvilke farver har maden, hvordan smager maden, hvilke lyde har maden?

Aktiv deltagelse i måltidet. De voksne er børnenes rollemodeller. Vi viser dem, at maden smager godt ved selv at spise den.

Et børnevenligt bord, der er nemt for børnene at overskue og gennemskue: lave og lette skåle, der kan ses over, og som nemt kan sendes rundt, flotte madder, der vækker appetitten, massevis af farver. Vi spiser med alle sanser.

Pædagogerne deltager aktivt i måltiderne, og spiser sammen med børnene. Det er en diskret ”godkendelse” og god rammesætning af måltidsituationen overfor børnene, som fremmer deres tryghed ved maden.

Du bestemmer, hvornår der spises, hvad der serveres og hvor det skal serveres.

Barnet bestemmer, hvor meget der skal spises, hvad der skal spises, og om der skal spises.

En positiv stemning øger appetitten

Vi har vi fokus på at rose maden, og sætte ord på, hvordan den smager, ser ud og lyder, når vi spiser den. Udgangspunktet kan være en enkelt råvare, en specifik rugbrødsmad eller et måltid.

Vi snakker om maden på en måde, som børnene kan forstå og blive motiveret af – det fremmer appetitten, modet og lysten til at smage på nyt

”Den her bønne må være verdens længste.”

”Jeg bliver megagod til at hoppe højt, når jeg spiser ”

”Jonas, du bliver jo helt vildt stærk, når du spiser ”

Børn glemmer lettest, hvad de har hørt, mindre let, hvad de har set, men aldrig hvad de har udført.

Børnene med i køkkenet

Børn elsker at hjælpe til. Hos Klippigården hjælper børnene til og inddrages i forberedelserne. De dækker bord sammen med en voksen, sætter deres brugte service i opvaskemaskinen osv. De får et positivt ejerskab og engagement, der kan fremme deres appetit og lyst til at smage. Vi lader børnene deltage i madlavningen i det omfang, det er muligt.

Børn spiser også med øjnene. Maden eller bordets æstetik kan fremme børns appetit helt ubevidst. En let pyntet rugbrødsmad eller en serviet på bordet kan vække appetitten.

Medbestemmelse

I vores fællesrum har vi en postkasse – børnene kan her ønske hvad de har lyst til at Lotte i køkkenet skal lave. På den måde er der i hver uge et madønske på vores madplan. Det giver børnene mulighed for at være medbestemmende i fht.  hvad der serveres og det giver stor glæde og stolthed når børnene kan fortælle deres venner ved bordet at det er deres mad-ønske vi spiser til middag.